Frieser Facts

Frieserhesten

Oprindelse:
Friesland, Holland. Frieserhesten hører til en af Europas ældste hesteracer.

Udbredelse:
Der er omkring 1500 frieserheste i Danmark og 65.000 i hele verden. Alle er registreret i det hollandske frieserforbund (KFPS).

Stangmål:
For hopper ligger størrelsen på ca. 155-165 cm i stg. og for hingste på 158-170 cm i stg.

Farve:
Sort. Aftegninger som fnug og stjerne accepteres. Aftegninger på benene accepteres ikke. Hvidt eller anden aftegn accepteres ikke på avlsgodkendte hingste.

Temperament:
Hårdfør, samarbejdsvillig, venlig og intelligent. Den udviser en stor hengivenhed og loyalitet overfor mennesket. Lige så stabil denne race er, ligeså sensibel er den også, hvilket gør at den knytter sig meget til det menneske, som har den daglige kontakt - hvilket gør, at det ikke er en allemandshest og tåler derfor dårligt hyppige ejerskift.

Egenskaber:
Køre-, ride-, dressur- og showhest

Frieserkåring

Alle friesere i hele verden bliver kåret efter samme regler og bedømmes på samme vilkår. Dommerne er alle udsendt fra KFPS. Føllene skal chipses det år de bliver født og registreres i det hollandske forbund.

Vb (veulenboek):
Ved indregistrering af føl bliver de optaget i følbog.

Stb (stamboek):
Som 3-årige kan de kåres i stambog, hvilket for hopper kræver et stangmål på minimum 154 cm, for vallakker minimum 156 og for hingste minimum 158 cm. (stambog for hingste er en avlsgodkendelse).

Ster:
Hopper kan kåres Stb Ster med minimum en 2. præmie. De skal være 3 år eller derover og minimum 156 cm i stg. Ca. 12-15% af frieserhopper opnår en ster; og blandt de sterkårede er det omkring 10% der opnår at blive præmieret med en 1. præmie. Der i 2008 registreret omkring 100 Sterhopper i Danmark.

Som noget nyt indenfor de sidste par år kan hingste nu også kåres Ster. Men til forskel fra hopperne kan de kåres Ster uden at komme i stambog altså uden at være avlsgodkendt - derved forbliver de i følbog men med sterprædikatet tilføjet. Vallakker og hingste skal være minimum 158 i stg. for at blive kåret ster.
I 2008 var der registreret 15-20 Vb Sterhingste i Danmark og ca. 20 Stervallakker.

Kroon :
Fra år 2008 er der kommet et nyt prædikat indenfor frieserkåring, hvilket er Kroon-prædikatet, som gives til de allerbedste 1. præmie hopper. Hoppen skal være minimum 3 år gammel og minimum 158 cm i stg. Endvidere skal hoppen bestå en IBOP (ride- eller køreprøve) med minimum 77 point samt minimum 7 i gennemsnit i skridt og trav. Istedet for IBOP kan prædikatet også opnåes hvis hoppen har opnået sportsprædikatet.
Hopper udenfor Holland har mulighed for at blive kåret Kroon til en lokal kåring, hvor hopper kåret i Holland skal med til CK for at opnå prædikatet.

Model:
De aller aller bedste frieserhopper kan kåres Model. Som ved Kroonprædikatet skal heste kåret i Holland til den årlige Central Kåring, som foregår i oktober i Leeuwarden i Holland. Hvor hopper udenfor Holland (f.eks. DK) har mulighed for at opnå Modelprædikatet til en lokal kåring.
Fra år 2008 skal alle hopper være mindst 7 år gamle for at blive model (>2008 kunne 1. præmie sterhopper stadig få Modelprædikatet som 6-årig eller yngre). Hoppen skal være minimum 160 cm i stg., og være præmieret med en 1. præmie samme år. Ligeledes skal den gennemføre IBOP ride- eller køreprøven eller ABFP-test med minimum 77 point samt minimum 7 i gennemsnit i skridt og trav.
Derudover skal den mindst have fået 1 føl. Der er omkring 150 modelhopper ialt på verdensplan.
 

Preferent:
Opnås af hopper der har fået 4 afkom, som minimum er blevet kåret Ster eller en avlsgodkendt hingst. En hoppe skal ikke nødvendigvis selv være kåret Ster for at blive Preferent.
Hingste kan opnå at blive Preferent. Dette udregnes efter et pointsystem, hvor der gives point ud fra hvor godt pågældende hingst's afkom klarer sig.

Sport:
Prædikatet Sport kan opnåes både indenfor dressur og kørsel.
Dressur i DK: Hesten skal rides på LA6-niveau med minimum 60% 5 gange.
Dressur i NL: Hesten skal rides på Z1-niveau med minimum 60% 5 gange.

Prestitiat:
Meget sjældent opnået. Afkommet skal være særligt gode indenfor sport.

Avlsgodkendte hingste:
Der ca. 100 stambogshingste på verdensplan. Der er ingen avlsgodkendte hingste i DK.